Refusionspolitik

Reklamationsret (Nye og brugte varer) 

Der gives 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Vores reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Du kan få varen repareret, ombyttet, pengene retur eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet. Du skal reklamere i "rimelig tid" efter du har opdaget manglen.

Særligt for brugte samlekort: Kadora sælger både nye og brugte varer. For brugte enkeltkort vurderes og beskrives varens stand (grading) ud fra den anerkendte European TCG Condition-standard (f.eks. 'Near Mint' eller 'Played'). Standen fremgår tydeligt på det enkelte produkt i webshoppen. Brugsspor og slitage, der ligger inden for rammerne af den beskrevne stand på købstidspunktet i henhold til denne standard, betragtes ikke som en mangel efter købeloven.

Ved returnering, reklamationer og benyttelse af fortrydelsesretten sendes varen til:
Kadora
Fladkærvej 22
9370 Hals 

Der modtages ikke forsendelser pr. efterkrav.

Fortrydelsesret 

Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores webshop. Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager ordren, eller får den sidste vare i fysisk besiddelse ved delleveringer. Returneringsomkostninger skal du selv afholde.

Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 dage efter købet, og fra fortrydelsen skal du senest 14 dage efter returnere forsendelsen. Meddelelsen skal gives skriftligt pr. mail på kontakt@kadora.dk eller via kontaktformularen på vores hjemmeside. I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen, uden samtidig at give tydelig meddelelse herom.

Varer undtaget fortrydelsesretten 

Følgende varetyper indgår ikke i fortrydelsesretten:

  • Forseglede samlekort-produkter (f.eks. nye booster packs, æsker eller lignende), hvor den originale forsegling/plastik er brudt efter leveringen, da varen herefter mister sin samlerværdi.

  • Varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.

Returnering og Varens stand ved returnering 

Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering og til, vi har modtaget den retur. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art og egenskaber. Hvis varen er håndteret udover det, der er nødvendigt (f.eks. hvis enkeltkort tages ud af deres beskyttelseslommer og påføres ridser), betragtes den som brugt eller værdiforringet. Hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur.

Tilbagebetaling 

Fortryder du dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, retur. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning. Tilbagebetaling gennemføres med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Vi kan tilbageholde beløbsrefunderingen, indtil vi har modtaget varen retur.

Klagemuligheder 

Har du en klage over et produkt, kan der sendes en klage til: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby (www.forbrug.dk). Angiver du en klage her, skal du oplyse vores e-mailadresse: kontakt@kadora.dk.